Formålet med programmet er at sikre, at produktionen af smågrise i Danmark fortsat er konkurrencedygtig samt at VSP’s målsætninger for produktivitet, pattegriseoverlevelse mv. opfyldes. Konkurrencekraften i dansk produktion af smågrise bygger primært på, at produktiviteten i soholdene fortsat er stigende samt at kvaliteten af smågrisene er med til at sikre en rentabel slagtesvineproduktion. En fortsat stigende pattegriseoverlevelse er en væsentlig faktor i forbedringen af produktiviteten i soholdet, og derudover har dette emne stor politisk bevågenhed. En høj pattegriseoverlevelse er en udfordring, og der er ekstra udfordringer, hvis søerne er løsgående i diegivningsperioden. I dette program indgår projekter med forskelligt fokus, men alle med målet at fremtidssikre sohold i Danmark. I projekterne ønskes en generel synergieffekt, derfor gennemføres arbejdet med at kortlægge årsagssammenhænge i forskellige staldsystemer. En del af projekterne har fokus på højere pattegriseoverlevelse. Herudover er driftssikre løsninger vigtige for, at de bliver implementeret fuldt ud, eksempelvis lovkravet om løse søer i løbeafdelingen. De sidste projekter i programmet vedrører fodring. Korrekte og mere rentable muligheder for fodring kan sikre produktionen, og her undersøges mæthedsfremmende fodring samt mulighederne for billigere fodring gennem ændrede råvarevalg i foderblandingerne. Programmet omfatter følgende konkrete emner:
Supplerende mælk
Pattegriseoverlevelse og -tilvækst
Højere overlevelse hos pattegrise
Optimeret indretning af løbestalde til løsgående søer
Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne fik samme daglige mængde FEso.
Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn® synkroniserede brunsttidspunktet til 4-8 dage efter sidste behandling hos 78 og 92 % af poltene i besætningerne.
Drægtige søer kan æde 3 kg majsensilage om dagen og det har en gavnlig effekt på antallet af søer, der tomgangstygger. Der var ingen effekt på antal udtagne søer, spredning i huld ved faring, kuldstørrelse eller søernes mavesundhed ved fravænning.
Fri adgang til roepiller til gylte og drægtige søer i stier med ESF betød, at dyrene i gennemsnit åd 450 gram roepiller pr. dag. Det påvirkede ikke antallet af dyr som tomgangstyggede, eller deres produktivitet og mavesundhed.
Der går 3-4 timer fra grisen drikker råmælk, til de maternelle antistoffer fra råmælken kan påvises i grisens blod. Uanset om grisen drikker råmælk ved fødsel eller 2 eller 6 timer efter fødsel, så optages den samme mængde maternelle antistoffer.
Når grise bliver kolde i perioden efter fødsel har de en højere dødelighed. Aftørring af fostervæske med papir eller fugtsugende pulver kunne ikke påvirke termoreguleringen eller reducere dødeligheden.
